top of page

Det kan du få hjælp til

Her kan du se nogle af de udfordringer unge ofte går med

Viidere kan hjælpe dig med at forstå det, du står i,

og finde en vej viidere. 

Ensomhed og manglende fælleskab

Ensomhed og manglende fællesskab

​

Måske føler du dig alene, selv når du er sammen med andre.

​

Du oplever måske ofte, at du er den, der sidder tilbage, når de andre har planer.

 

At du sjældent bliver inviteret, eller at du næsten aldrig har nogen at dele oplevelser, tanker eller helt almindelige dage med.

​

Måske har du mistet et fællesskab, er blevet valgt fra eller selv trukket dig, fordi det blev for svært.

​

Du kan længes efter kontakt og samtidig være usikker på, hvordan du skal komme tættere på andre.

​

Det kan gøre ondt at føle, at livet sker omkring dig, mens du selv står udenfor.​

9.1 Ensomhed og manglende fællesskab.png
Præstationspres og stress
9.2 Præstationspress og stress .png

Præstationspres og stress​​

.

Måske føler du hele tiden, at du burde kunne præstere mere.

 

Klare dig bedre.

 

Se bedre ud.

 

Være mere social.

 

Have mere styr på skole, arbejde, træning og fremtid.

 

Du kan mærke forventningerne omkring dig, selv når ingen siger dem højt.

 

Måske sammenligner du dig med andre og får følelsen af, at de klarer sig bedre og har lettere ved det hele.

​

Du føler, det er udmattende altid at skulle leve op til både dine egne og andres forventninger.

 

Og alligevel føles det sjældent, som om det rigtig lykkes.​

Opvækst og familieproblemer

Opvækst og familieproblemer

​

Måske er der ting fra din opvækst, som stadig fylder mere, end du havde troet.

​

Det kan være konflikter, svigt, skilsmisse, misbrug eller en familie, hvor du ikke følte dig set eller forstået.

​

Måske er forholdet til din familie svært i dag.

​

Eller måske er det blevet bedre, men noget fra dengang påvirker stadig den måde, du ser dig selv på.

​

Det kan sætte sig i dine grænser, dit selvværd og i den måde, du reagerer på, når andre kommer tæt på.

​

Selv når alt ser roligt ud udefra, kan noget gammelt stadig være levende indeni.​

9.3 Opvækst og familieproblemer.png
Kærestesorger og svære relationer
9.4 Kærestesorger og svære relationer.png

Kærestesorger og svære relationer

​

Måske er du blevet forladt, afvist eller såret af en, du elsker.

 

Eller måske har du selv forladt en, der elsker dig.

 

Det kan være et brud, jalousi, utroskab, usikkerhed eller følelsen af ikke at være vigtig..

 

Måske bliver du ved med at indgå i usunde relationer eller udvikler en usund afhængighed af et andet menneske.

 

Du kan have svært ved at mærke, når noget ikke er rigtigt, eller når nogen overskrider dine grænser.

 

Nogle relationer kan få dig til at tvivle på dig selv.

 

Andre kan være svære at give slip på, selv når du godt ved, at de gør dig ondt.

Identitet og seksualitet

Identitet og seksualitet

 

Måske er du ved at finde ud af, hvem du er, og hvad der føles rigtigt for dig.

​

Du kan være nysgerrig på din seksualitet, dine følelser eller hvem du bliver tiltrukket af.

​

Måske ændrer det sig undervejs, eller måske har du endnu ikke lyst til at sætte ord eller en bestemt betegnelse på.

​

Det kan være frustrerende og fortvivlende, når du gerne vil forstå din egen seksualitet, men ikke kan finde et svar, der føles rigtigt.

​

Du kan også være i tvivl om, hvordan du bedst er dig selv sammen med andre.

​

Det er ikke altid enkelt at mærke forskel på egne følelser, andres forventninger og det, man tror, man burde være.

​

Identitet og seksualitet kan udvikle sig gennem hele livet, og der behøver ikke være noget galt, fordi du stadig er ved at finde ud af det.​

9.5 Identitet og seksualitet.png
Tankemylder, uro og nedtrykthed
9.6 Tankemylder, uro og nedtrykthed.png

Tankemylder, uro og nedtrykthed

​​​

Måske kører tankerne rundt, uden at du kan få ro på dem.

 

Du kan have svært ved at slappe af, falde i søvn eller være til stede i det, du laver.

 

Nogle dage mærker du uro i kroppen. Andre dage føles alting tungt, langsomt eller ligegyldigt.

 

Måske ved du ikke altid, hvorfor du har det sådan, og det kan gøre dig både frustreret og fortvivlet.

 

Du kan begynde at trække dig fra andre eller miste lysten til ting, som tidligere betød noget for dig.

 

Det kan være svært at finde vej ud af tankerne og tilbage til det liv, du gerne vil leve.​

Mobning og eksklusion

Mobning og eksklusion​​

 

Måske er du blevet holdt udenfor, talt om eller behandlet, som om du ikke hørte til.

​

Det kan være sket i skolen, på arbejdet, i en vennegruppe eller online.

​

Måske har du prøvet at tilpasse dig for at blive accepteret, men stadig følt dig forkert placeret.

​

Du kan være blevet usikker på, hvem du kan stole på, og om andre egentlig vil dig.

​

Selv når mobningen er stoppet, kan oplevelserne stadig påvirke dit selvværd og den måde, du er sammen med andre på.

​

Det kan være svært at tro på, at et fællesskab også kan føles trygt.

 

Men sådan behøver det ikke være.​

9.7 Mobning og eksklusion.png
Krop, udseende og selvværd
9.8 krop, udseenede og selvværd.png

Krop, udseende og selvværd 

 

Måske bruger alt for meget energi på, hvordan du ser ud, og på hvad andre tænker om dig.

 

Måske sammenligner du din krop med andres og får følelsen af, at du ikke ser rigtig ud.

 

Måske fylder vægt, hud, hår, tøj eller enkelte dele af din krop mere, end du ønsker.

 

Du kan have svært ved at tage imod et kompliment eller tro på, at andre ser noget godt i dig.

 

Måske er der langt mellem de dage, hvor du føler dig godt tilpas i din krop.

 

Dit udseende kan komme til at bestemme hele dit humør og den måde, du er sammen med andre på.

 

Det kan være svært at føle sig accepteret, når du hele tiden vurderer dig selv udefra.​

Søvn og manglende energi

Søvn og manglende energi

 

Måske har du svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange i løbet af natten.

​

Måske sover du længe, men vågner alligevel uden at føle dig udhvilet.

​

Du ved godt, hvor vigtig søvnen er for, at din hverdag kan fungere.

​

Men alt det, der fylder i dit liv, kan følge med dig ind i natten og forstyrre den søvn, du har brug for.

​

Når søvnen ikke fungerer, kan du mangle energi til skole, arbejde, venner og de almindelige ting, der skal klares i løbet af dagen.

​

Det kan blive svært at komme i gang, holde fast i aftaler og gøre det, du egentlig gerne vil.

​

Det kan være frustrerende at se dagene gå, mens du mangler overskud til at leve det liv, du ønsker.​

9.9 Søvn og manglende energi.png
Misbrug, afhænighed og selvskade
9.10 Misbrug, afhænighed og selvskade .png

Misbrug, afhængighed og selvskade

 

Måske bruger du alkohol, stoffer, medicin, gaming, porno eller andet til at få ro, glemme eller komme væk fra det, der er svært.

 

Det kan begynde som noget, der hjælper dig gennem en svær periode, men efterhånden komme til at fylde mere, end du ønsker.

 

Måske lover du dig selv, at du vil stoppe, men ender alligevel med at gøre det igen og igen..

 

Du kan også skade dig selv for at dæmpe en indre uro eller gøre en følelsesmæssig smerte mere konkret.

 

Det kan være svært at fortælle andre om, fordi du både kan føle lettelse, skam, kontrol og afmagt på samme tid.

 

Når noget bliver en afhængighed, kan det begynde at styre din hverdag og dine valg og suge dig ind i en usund rytme, som gør det sværere at leve det liv, du gerne vil.​

SoMe og livet online

SoMe og livet online

 

Måske bruger du mere tid online, end du egentlig har lyst til.

​

Du kan blive afhængig af scrolling, gaming, beskeder eller behovet for hele tiden at følge med.

​

Måske sammenligner du dit eget liv med det, andre viser, og føler, at de klarer sig bedre.

​

Du kan være sammen med andre uden rigtigt at være til stede, fordi en del af din opmærksomhed hele tiden er et andet sted.

​

Det kan være svært at slippe skærmen, selv når du mærker, at du bliver urolig, træt eller utilfreds.

​

Du kan være sammen med andre uden rigtigt at være til stede.

​

Livet online kommer måske til at fylde så meget, at du mister kontakten til det liv, der foregår omkring dig.​

9.11 SoMe og livet online.png
Fremtid uddannelse og manglende retning
9.12 Fremtid, udannelse og manglende retning.png

Fremtid, uddannelse og manglende retning

 

Måske er du usikker på, hvilken vej du skal gå, eller hvad du egentlig vil med dit liv.

 

Du kan være usikker på dine egne evner og på, om du kan klare den uddannelse eller det arbejde, du overvejer.

 

Samtidig kan du mærke andres forventninger og føle dig presset til at træffe et valg uden rigtigt at have dig selv med.

 

Måske ser det ud, som om alle andre allerede er i gang, mens du selv står stille.

 

Det kan være du er bange for at spilde tiden og for, at du bliver for gammel til at tage en ungdomsuddannelse eller læse videre.

 

Når du både tvivler på dig selv og på retningen, kan det være svært at tage det første skridt.

Klar til at tage næste skridt

Du behøver ikke have styr på det hele.

Skriv til mig, så tager vi den derfra.

​

Jeg svarer indenfor 24 timer. 

Kontakt

Psykoterapeut

Bjarne Zuccé Dinesen

Tlf. 20119339

​

Den Bedste Tid ApS

Overholm 7, Hatting

8700 Horsens

info@viidere.dk

Tlf. 70226870

CVR 21850169

​

© Viidere 2026​​

  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube

​Nogle billeder på hjemmesiden er kunstigt genereret eller bearbejdet med AI. Personer og situationer kan være fiktive eller visuelt tilpassede.

Flere muligheder
bottom of page